Study Programmes

Master i it-ledelse på studietur til Silicon Valley: To studerende fortæller

313 views

"Når man har været herovre og set, at verden nærmest forandrer sig hver 3. måned og der kommer nye virksomheder, arbejdsformer, og business models, så bliver man mindre bange for at stille spørgsmål. Det bliver meget konkret, at der findes et alternativ"

Hør to masterstuderende, der læser ITU's Master i it-ledelse fortælle om uddannelsen og studieturen til Silicon Valley, der fandt sted i efteråret 2022.

Studieturen er et bærende element på Master i it-ledelse og går sædvanligvis til teknologi- og iværksætterområder som fx Silicon Valley, Shanghai, Seoul, Tel Aviv, München, New Delhi og New York. Studieturen søger at give de indskrevne masterstuderende et globalt perspektiv på digital transformation.

Undervejs på turen vil de studerende få mulighed for at hente inspiration og informere praksis i (egne) danske virksomheder og organisationer. Turen inkluderer bl.a. besøg hos en række udvalgte virksomheder, der har formået at udnytte nye teknologiers muligheder og potentialer og drive digital transformation med værdi for marked, organisation og samarbejdspartnere.

Innovation Centre Denmark Silicon Valley er medarrangør af studieturen. Centret er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og forskningsministeriet og har adgang til vigtige aktører i Silicon Valley, hvor et af de otte globale centre har til huse. Du kan læse mere om Innovation Centre Denmark Silicon Valley her.


Om Master i it-ledelse på IT-Universitetet

Master i it-ledelse er en specialiseret lederuddannelse med fokus på it og digitalisering, som gør dig i stand til både at forstå og lede komplekse, strategiske processer, der involverer it, digitalisering og digital forandring.

Master i it-ledelse er et individuelt udviklingsforløb, hvor du videreudvikler din faglige identitet til at stå i spidsen for digital transformation. Uddannelsen supplerer derved din lederprofil med en akademisk profil, der giver forståelse for og de nødvendige kompetencer til at drive digital forandring, lede it og tage strategiske beslutninger i komplekse organisatoriske systemer.


Nyhedsbrev

Hvis du gerne vil holde dig ajour med kommende events og faglige arrangementer ifm. Master i IT-ledelse, er du også velkommen til at skrive dig op til Master i it-ledelses nyhedsbrev.


Har du spørgsmål?

Hvis du vil høre nærmere om oplæggene til Åbent Hus-arrangementet eller har spørgsmål til uddannelsen generelt, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Find vores kontaktoplysninger og træffetider her på itu.dk.