De senere års danske digitaliseringsstrategier har fokuseret på at effektivisere borgerens møde med velfærdsstaten gennem selvbetjeningsløsninger på stort set alle områder: Sociale ydelser, offentlige skoler og sundhedspleje. I den sammenhæng kan det lyde som en overvældende succes at ca. 90% af danskerne er ’digitale’, mens det ’kun’ er ca. 10% der er fritaget for at kommunikere med det offentlige via digitale platforme. Denne debat fokuserer på den store masse, de 90%, og spørger hvad det flotte tal gemmer. For hvad kræver det egentlig at være selv-betjent? Forskningen viser at mange er udfordrede i at tilgå digitale velfærdsløsninger. Årsagerne er mange og varierede. Nogle kræver omfattende kommunikativ hjælp fra andre mennesker, andre har ikke adgang til opdateret teknologi. Vi er i særlig grad interesserede i de uformelle velfærdsarbejdere, der muliggør digitaliseringen. Hvem er de og hvordan kan det være at de pålægges ansvar af statens digitalisering. Center for Digital Velfærd (ITU) inviterer til en snak om digital ulighed anno 2021 og hvordan den bliver bedre for alle, uanset digitale evner.