Study Programmes

ÅBENT HUS FOR MASTER I IT-LEDELSE 2023

142 views

Se eller gense Åbent Hus for ITU’s Masteruddannelse i it-ledelse fra d. 12. januar 2023.

Få inspiration til videreuddannelse inden for it-ledelse, og bliv klogere på de mest efterspurgte ledelseskompetencer til at drive digital transformation.

Læs mere om Master i it-ledelse her.


Indhold

I løbet af Åbent Hus-arrangementet fortalte linjeleder Lars Rune Christensen om uddannelsens faglige indhold, nye elementer og integration af studietur til tech-hubs i udlandet.

Lektor ved Institut for Business IT, Louise Harder Fischer, gav en præsentation af kernefaget Ledelse af digital transformation, og Hanne Westh Nicolajsen, der også er lektor ved Institut for Business IT, præsenterede valgfaget Organisation og innovation.

To nuværende masterstuderende gav desuden indblik i deres foreløbige udbytte af uddannelsen og studieturen til Silicon Valley. Se og hør det fulde interview med de to masterstuderende her. Afslutningsvis orienterede efteruddannelsesvejler, Liselotte Lagstedt, om ansøgning, finansiering og praktiske detaljer. 


Ansøgning om funding

Der er stadig gode muligheder for at søge økonomisk støtte til Master i it-ledelse. Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 pr. semester afhængig af fonden.  

For offentligt ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

Statens kompetencefond (OBS: åbner for puljerne 7.2.23.)

Regionernes kompetencefond

Kommunernes kompetencefond

For privat ansatte kan Finanskompetencepuljen være værd at søge. Bemærk dog, at denne pulje giver tilskud til enkeltfag, men ikke til en hel masteruddannelse.


Om Master i it-ledelse på IT-Universitetet

Master i it-ledelse er en specialiseret lederuddannelse med fokus på it og digitalisering, som gør dig i stand til både at forstå og lede komplekse, strategiske processer, der involverer it, digitalisering og digital forandring.

Master i it-ledelse er et individuelt udviklingsforløb, hvor du videreudvikler din faglige identitet til at stå i spidsen for digital transformation. Uddannelsen supplerer derved din lederprofil med en akademisk profil, der giver forståelse for og de nødvendige kompetencer til at drive digital forandring, lede it og tage strategiske beslutninger i komplekse organisatoriske systemer.


Nyhedsbrev

Hvis du gerne vil holde dig ajour med kommende events og faglige arrangementer ifm. Master i IT-ledelse, er du også velkommen til at skrive dig op til Master i it-ledelses nyhedsbrev.


Har du spørgsmål?

Hvis du vil høre nærmere om oplæggene til Åbent Hus-arrangementet eller har spørgsmål til uddannelsen generelt, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Find vores kontaktoplysninger og træffetider her på itu.dk.