Study Programmes
SPECIALISERING I DIGITAL ECONOMICS
4,202 views
Verden, som vi kender den i dag, er præget af komplicerede og til tider komplekse digitale systemer, der omgiver os hvert eneste øjeblik. Vi er del af kommunikationsnetværk, computermedierede sociale netværk, integrerede fakturerings- og betalingssystem, transportsystemer og mange flere typer systemer og infrastrukturer, som forsøger at gøre vores moderne liv nemmere. De samme netværk af integrerede servicesystemer findes i kommercielle miljøer, hvor virksomheders systemer til bl.a. ressourceplanlægning, supply chain management og finansielle transaktioner skal arbejde sammen på en interaktiv og (semi-)automatiseret måde. Disse digitale serviceøkonomier er vokset over flere årtier, men er stadigvæk dynamiske og under konstant forandring. Modne systemer afvikles, nye systemer tilføjes, ældre systemer genoplives og nye funktioner tilføjes til de eksisterende systemer.
På specialiseringen i Digital Economics findes kurserne Service Economics og Blockchain Economics. Specialiseringen handler således om at forklare og udvikle værdiskabelsen og distributionen af varer og tjenester i eksisterende og fremtidige digitale økonomier.
Mød Daniella og Nicolai i denne video. Her vil de fortælle om fagene Service Economics og Blockchain Economics - og hvad de har fået ud af det.
for mere info:
https://www.itu.dk/uddannelser/kandidatuddannelser/digital-innovation-and-management